Byggegrunde i Storvorde
nær Klarup og Aalborg

1. etape klar til aflevering den 1. juli 2020

Kildebækhøj er en ny udstykning med 90 byggegrunde i Storvorde nær Aalborg. Her får du udsigt til at bo godt og centralt i Storvorde med et fantastisk vue over fjorden og naturen helt ud til Hals Barre. Det nye villakvarter ligger på toppen af en høj istidsskrænt, hvorfra terrænet skråner opad, og derfor har så godt som alle byggegrunde udsigt. 

Her kan du bygge lige det drømmehjem, der er perfekt for din familie. Vælg et typehus, der passer til jeres behov, eller få opført en arkitekttegnet bolig – du bestemmer helt selv, hvem der skal tegne og opføre jeres nye hjem. Uanset om du vælger étplansvilla eller en villa i to plan, er der mulighed for at bo med udsigt.

Kildebækhøj er et godt og trygt valg, hvis du leder efter den perfekte byggegrund i Aalborg Kommune.

Få en byggegrund ud til naturen i Storvorde

Forestil dig, at du kommer hjem fra en travl dag på arbejde. Du stiger ud af bilen i indkørslen ved din nye villa, kigger ud over bakkerne, markerne og fjorden mod øst, trækker den friske luft dybt ind – og mærker pulsen sænke sig. På Kildebækhøj er der ro og fred. I det fjerne er et skib på vej ud igennem Hals Barre, og du har udsyn til Lindenborg Å, Mulbjerg, Lille Vildmose og i nærheden de hvide kirketårne på Storvorde Kirke og Sejlflod Kirke.

Bag dig ligger stien op til Tofthøjen, der er Østhimmerlands højeste punkt 70 meter over havet. Du overvejer at smutte en tur derop og tage en runde med hunden i det 14 hektar store naturområde i den gamle grusgrav med de grønne fyrretræer. Nu kommer dine børn cyklende glade hjem på stien fra den nærliggende Tofthøjskolen, og du spørger, om de vil med.

Udsigt til at bo godt

På Kildebækhøj i Storvorde har du udsigt til at bo godt – i byen og lige ud til naturen. Det nye kvarter ligger i forlængelse af den sydlige del af Storvorde og er sammen med en naboudstykning med til at forbinde byen med Sejlflod.

Lige nedenfor Kildebækhøj på den anden side af Tofthøjvej finder du byens idylliske gadekær Kildebæk, som kvarteret er navngivet efter. Her springer rent kildevand op og fylder søen, der har udløb til Lindenborg Å.

Close Menu